Jeg er bange for at miste mine veninder..

Først og fremmest, TUSIND tak til alle jer, som har skrevet søde beskeder til mig efter mit sidste indlæg. Det er ikke nogen hemmelighed, at det var en smule grænseoverskridende at dele med jer, men det føles fuldstændig rigtigt, eftersom I har taget så godt imod det, så TAK TAK TAK!

Nu til dagens indlæg, som også bliver en af de lidt mere personlige. Nemlig det at være bange.

Det er jo meget naturligt, at man som menneske frygter eller er bange for noget. Men frygten for at miste nogen af de vigtigste mennesker man har i sit liv, kan være utrolig svær at takle. Og den frygt fylder utrolig meget hos mig ligenu…

Jeg tror 100%, at min frygt kommer af, at jeg tager afsted på efterskole her om en måneds tid. Jeg er 2 timer væk med transport, er kun hjemme i weekenderne (hvis jeg ikke bliver på efterskolen), og selvom mine venner og veninder har brugt utrolig meget tid på at sige, at de selvfølgelig kommer og besøger mig, så ved vi allesammen godt, at der også kommer en hverdag for både dem og mig. Nogen af dem smutter på gymnasium, andre skal i 10.klasse og så smutter nogen af dem også på efterskole, ligesom jeg selv. Jeg har flere gange tænkt: “Shit, hvad er det dog du har kastet dig ud i Sille, du er igang med at sætte det hele over bord!” Men det er helt normalt at være bange, og det er helt okay at indrømme det! Jeg er især hamrende bange for at miste mine bedsteveninder. En af dem har jeg kendt i 3 år, den anden 10 år og den sidste 15 år- det er da ubehageligt at skulle væk fra dem! Men så alligevel: Hvis man er ægte veninder, så ødelægger en afstand selvfølgelig ikke venskabet. Og der er jo trods alt en grund til jeg har brugt så mange år med de her tøser- de er der altid, så hvorfor skulle de ikke også være det nu?