Jeg rejser til New York.. Men glæder jeg mig?

På tirsdag rejser jeg afsted mod New York, og det bliver så vild en oplevelse. Dog er det en del anderledes for mig, da jeg skal rejse med min far. Så tænker nogen måske, anderledes at rejse med sin far? Hvorfor dog det? Men det får I svaret på nu 😉

Mine forældre blev skilt, da jeg var helt lille. Faktisk var jeg kun 6 måneder, så jeg har aldrig rigtig været vant til andet, end jeg ligesom bare skiftede med at være hos far i Køge og mor I København. I og med jeg aldrig har oplevet dem bo sammen, så har jeg heller ikke været igennem den “sorg” som mange børn går igennem, når de får at vide, at deres forældre går fra hinanden. Men da jeg var omkring 8-9 år begyndte jeg at blive enormt morsyg, og kunne hverken sove hos min far eller veninder. Mor var ligesom den eneste der duede. Det er jeg så heldigvis vokset mig fra, selvom jeg dog fast bor hos min mor i København nu.

I maj måned 2015 blev jeg så konfirmeret, og for at gøre en lang historie kort, så var min fars familie ikke med. Kommer ikke lige ind på grunden ligenu, da det som sagt er en længere historie. Men han dukkede op i kirken og i gave fik jeg så en tur til New York. Og ja, det er sent vi rejser, 2 år efter, men det har altså intet med min far at gøre. Det har uden tvivl været min beslutning, da jeg ganske enkelt ikke har følt mig klar. Vores forhold har været lidt “usikkert”, hvis man kan formulere det sådan, men det sidste halve årstid, har vi ligesom fundet hinanden igen, og nu rejser vi altså afsted mod NEW YORK sammen på tirsdag- Det føles fuldstændig urealistisk at sige. Men jeg glæder mig, og jeg tror på, at vi nok skal få en kæmpe oplevelse.