Skiferie med Klinten 2018

Puuuuha, jeg kan ærligtalt dårligt nok holde øjnene åbne, imens jeg skriver dette indlæg. Jeg er død, som i FULDSTÆNDIG død. Det har været en uge udover det sædvanlige rent aktivitetsmæssigt, og jeg har ondt i kroppen fra top til tå. Men det har været en skøn uge, og jeg har nyt den fuldt ud med de andre IEK’er <3

Når, men ugen startede ud med en omgang langrend. Jeg havde virkelig frygtet den her oplevelse, og det havde jeg virkelig også grund til at gøre. For hold nu k*** hvor er det da bare det hårdeste jeg i hele mit liv har prøvet. Hver gang jeg så en bakke havde jeg lyst til at ligge mig ned og give op, men der vandt min stædighed alligevel, og i mål skulle jeg 😉 Heldigvis var jeg i selskab af 3 af mine yndlings piger og så føltes 8 km lige pludselig ikke helt så slemt alligevel 🙂

Hvis man synes, at første dag på langrend var en udfordring, så var anden dag i hvertfald en KÆMPE udfordring! Vi blev nemlig sat til at køre 20 (!!) kilometer på de der latterlige ski, og nej, det er virkelig ikke bare derudaf på et fladt terræn. Det er stejle bakker opad (dog også nedad indimellem), og det er på alle måder noget, der er fysisk hårdt for kroppen (og også psyken i mit tilfælde, ahaha). Men i mål kom vi, og jeg var heldigvis blevet sat på hold med Fordsmann <3

Endelig kom den dag, som jeg og de fleste andre havde set allermest frem til, nemlig den første alpindag. Personligt kunne jeg godt mærke, at det var over 6 år siden, at jeg sidst havde stået på ski, men jeg sprang ud i det, og jeg formåede da, tro det eller ej, og få kørt på alle farve pister. At det tog mig cirka 40 minutter at komme ned ad den stejleste, det kan man så vurdere om er lang tid eller ej, men det kunne simpelthen ikke være anderledes. Det var en tur der kostede blod, sved og tårer for mit vedkommende, bogstaveligtalt…

Anden alpin var væsentlig bedre for mit vedkommende. Jeg fik en ny skigruppe (intet ondt ment mod den anden gruppe, for var faktisk i gruppe med både min kæreste Anders og bedsteveninde Laura, men jeg faldt ret uheldigt anden dag på langrend og slog knæet, hvilket resulteret i, at jeg fik besvær med at bremse på højre ben (ikke specielt fedt når man står på en hamrende stejl rød bakke fandt jeg ud af, ahahaha). Men jeg fik mig et nyt skihold, og det var VIRKELIG hyggeligt! Vi fik prøvet en masse forskellige pister og havde generelt bare en hamrende skønno dag i den smukke natur og det lækre vejr <3

Sidste dag (torsdag) var egentlig afrejsedagen, men vi fik alligevel lov til lige at få kørt de sidste 3 timer, inden den stod på noget hurtig frokost, pakning af kufferter og rengøring af lejligheden. Ved 17-tiden var det så tid til hjemrejse, og det var faktisk en rimelig dejlig følelse, da man først sad der. Jeg havde ikke set min familie og hund i over 2 uger, så det var hamrende dejligt at komme hjem til deres trygge selskab igen <3

//Til jer på Klinten, tak for en verdensklasse skiferie! Jeg glæder mig til de sidste 4 måneder i jeres selskab med (forhåbentlig) endnu flere gode minder, inden det her eventyr slutter for os alle… <3

Vi ses snart igen, kys!