At gå fra at være ked af det til at blomstrer- Året der gik 2017

Godmorgen bloggen!

Så er den store aften kommet, nemlig dagen hvor vi med familie eller venner skal springe ind i det nye år. For mit vedkommende har 2017 været et år der både har været fyldt med gode og dårlige stunder. Det var året, hvor jeg smed sygdommen fra mig, året hvor jeg startede på Klintsøgaard Idrætsefterskole, året hvor jeg fik veninder og venner for livet, og året hvor jeg fik mig verdens bedste kæreste. Så ja, jeg burde vel egentlig ikke klage, men alligevel har det også været det år, der har været fyldt med allermest nervøsitet, nerver og usikkerhed.

Januar måned startede ud med en rimelig vinterdeprimeret Sille. Jeg var overhovedet ikke glad ved tanken om at skulle springe ind i et nyt år, og det plejer jeg ellers altid at være. En stor del af det lå selvfølgelig også i alt mit sygdomshalløj, men da tiden i folkeskolen var ved at rende ud og eksamnerne og sidste skoledag kom, så kom overskudet pludselig tilbage igen. Ikke fordi jeg ikke var glad for min folkeskoleklasse, for jeg kunne ikke have ønsket mig bedre 10 år. Men efterskolelivet er bare noget helt andet, og jeg græder næsten allerede ved tanken om, at halvdelen af tiden nu er gået.

I hvert fald, mit livs allerstørste omvæltning kom den 13 august. Flere uger op til kunne jeg mærke, at min krop reagerede på, at den nu snart skulle til at “flytte hjemmefra”. Tanken skræmte mig helt sindsygt, især fordi jeg altid har været det store familiemenneske som jeg er, men det var en udfordring som jeg udemærket godt vidste, at jeg skulle tage og tiden op til, begyndte jeg da også at elske tanken ved at skulle starte på en frisk. Men dagen kom i hvert fald, og jeg nåede lige præcis at være på skolen i en lille time, og så var jeg allerede blevet hamrende gode veninder med min kontaktgruppe, og især Nanna og Laura. Senere hen kom der flere og flere til, og når jeg sidder og tænker tilbage på det halve år, der allerede nu er gået, så er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har fået venskaber for livet og en hel del af de mennesker, som jeg har brugt skoleåret med indtil videre, bliver SÅ savnet, når vi allerede om ganske kort tid skal sige farvel til hinanden…- eller ikke farvel, men på gensyn <33

For mig var efterskolen nok det allerstørste øjeblik i mit liv i år, da det på mange måder allerede har forandret mig som person, og jeg er blevet SÅ meget mere moden. Så tak til jer på Klinten, jeg ser frem til endnu et 1/2 i jeres skønne selskaber<33

 

//Kom godt ind i det nye år, og pas nu på jer selv! 

MØS