Månedens favoritter #Januar

Det gjorde du bare ikke Anders!! #Valentinesday

Hold nu op hvor har jeg dog bare glædet mig til at dele dette indlæg med jer, altså sådan HELT VILDT!! Igår var det Valentinesday, en dag jeg egentlig altid har synes var opreklameret og en smule latterlig, for man kan da forkæle sin partner året rundt? Men efter jeg er kommet i et forhold, så har den dag alligevel fået en hel anden betydning for mig. Ikke fordi vi ikke husker at forkæle hinanden på årets mange andre dage, men der er alligevel noget særlig ved, at der er én dag om året, hvor man fejrer kærligheden <3 I hvert fald tog Anders godt og grundigt røven på mig og hvordan, kan du læse herunder.

Morgenen startede for mit vedkommende ud klokken 08:00, hvor både pakker, indkøb, morgenmad og Anders gave skulle klares. Jeg havde nemlig købt en super fed sweatshirt til ham med en ret fed detalje, og den havde jeg selvfølgelig ikke lige fået pakket ind i go tid. Når, men Anders og jeg havde aftalt at spise noget hjemmelavet brunch hos mig ved 11-tiden med Mad & Kaffes koncept lidt-af-det-hele. Og hey hey, så bemærk lige min “overraskelse” på Fordsmanns morgenmadsbræt- jaja, det er skam en hjertepandekage, ikke helt dumt tænkt vel? 😉

28117028_2049554331728060_239482079_n

Da vi stort set var færdige med at spise, kom Anders ud fra mit værelse med en stor firkantet gave. Jeg var hamrende overrasket over, at han havde købt noget og så alligevel ikke. For efter 5 måneder i et forhold med ham, har jeg i den grad fundet ud af, at han er vild med at forkæle❤️ Men da jeg så åbner pakken og ser hvad der er nede i, kunne jeg næsten begynde at tude. Han havde købt de fedeste sneaks til mig, og når nogle giver mig nye sneaks, så smelter mit hjerte altså automatisk (hvis de kender min stil selvfølgelig). Men disse har alligevel allerede fået en helt speciel betydning for mig, og jeg er lykkelig for at have en kæreste, som deler samme interesse for tøj og sko, som jeg selv.

28052680_2049529515063875_1528466747_n

Efter morgenmaden besluttede vi os for at tage en tur ind til byen for at shoppe lidt rundt. Og udover nutella-bolle-spisning til udsigten udover København på Ricco’s kaffebar (vores stamsted) og flødebolleindkøb til aftenens seriemarathon, så var det også dagen, hvor Anders og jeg brugte hele vores opsparing….- Ej, måske ikke den hele, men det var satme tæt på. Der blev købt både sko, bluser, trøjer, bukser, caps, smykker og jeg fik endda lavet et ekstra hul i det ene øre😳 Og det ender ALTID sådan, når jeg er i selskab med A. Jeg aftaler med mig selv gang på gang, at jeg ikke skal bruge nogle penge idag, og så ender jeg alligevel med at komme hjem og have brugt 1500 kroner, great… Men hey, hvor tit er det lige, at man både kan fejre 5 måneder og det samtidig er Valentinesday? Det sker nemlig kun én gang, så synes da egentlig, at det var helt på sin plads at få købt en masse nyt 😄

28109062_2049529485063878_1498891640_n

Vi havde aftalt, at vi ikke gad at lave mad i dag, så vi istedet bare købte noget takeaway med hjem fra en af Københavns mange lækre steder. Og i og med vi både havde spist nutellaboller og cirka 1000 smagsprøver i Magasin, så tog vi vores absolutte yndlings bland selv salater med hjem fra Fredco’s Deli. Vi tænkte, at idéen om lige at få spist lidt sundt inden det usunde til filmhygge, ikke var en helt dårlig plan 😉 Og hey, så behøver det altså ikke være kedeligt at være sund- de her salater er HJERNEDØDE!

Jeg fik ikke lige taget et godt billede af dem, da vi havde for travlt med at spise efter at have gået rundt en hel dag på Strøget, beklager ;) (Dog, hvis du gerne vil se dem ordentlig, så har jeg en del Instagrambilleder derfra @SilleWalker

Jeg fik ikke lige taget et godt billede af dem, da vi havde for travlt med at spise efter at have gået rundt en hel dag på Strøget, beklager 😉 (Dog, hvis du gerne vil se dem ordentlig, så har jeg en del Instagrambilleder derfra @SilleWalker

 

Vi valgte om aftenen, at det ikke blot skulle være det “normale” valg med bland selv slik til vores filmaften. Så i stedet valgte vi at tage 2 af Lagkagehusets enorme karamel flødeboller med hjem og så lidt mango, æbler og vores yndlings marabou med daim. Det skulle være en ny smagsoplevelse for os begge, og det skal jeg i den grad love for, at vi fik. En KÆMPE flødebolle udover det sædvanlige og en smilende kvalmende ovenpå en stor salat 3 timer tidligere og både frugt og marabou. Men vi hyggede os, og det var bestemt ikke sidste gang vi købte sådan en flødebollebasse med hjem😄

28053201_2049529571730536_1232436410_n

 

//Det var uden tvivl en af de mest mindeværdige dage, jeg har haft indtil videre, og vi lavede alle vores yndlings beskæftigelser i hinandens selskab💘 Så tak for 5 gode måneder A, jeg elsker dig ubeskrivelig højt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til dette indlæg, men det ville være en kæmpe hjælp, hvis du gad at komme med en lille kommentar, hvis du mener, at indlægget var interessant :)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Månedens favoritter #Januar