Sandt eller falsk? #Efterskole

Spørgsmål fra læsere – ALT om efterskolen

Så er det blevet tid til endnu et indlæg omkring efterskolen, og denne gang bliver det med spørgsmål fra jer læsere. Jeg har fået en hel del beskeder de sidste par dage omkring forskellige spørgsmål om efterskolelivet, så nu har jeg samlet nogle af dem her i en slags Q&A. Dog har jeg ikke taget alle de spørgsmål med, som jeg har fået, men de resterende kommer med i en part 2, det lover jeg 😉 Men lad os da egentlig bare komme igaaaaang <3

 

Spørgsmål 1: Hvad spiser man på en efterskole?

Uha, jeg tror det er meget individuelt fra efterskole til efterskole, men på min står menuen typisk på dette:

Morgenmad: Havregryn, blødkkogte æg, friskbagte boller med diverse pålæg, skyr med honning og mysli, frugt, havregrød osv.

Formiddagssnack: Gulerødder

Frokost: Rugbrød med æg, fisk, kød, tunmousse osv. Nogle dage er pålægget lækre end andre dage, men det er ganske fint, og rugbrøddet er altid hjemmebagt, så det er virkelig lækkert 😉

Eftermiddagssnack: Rugbrød med pålæg+ forskelligt frugt

Aftensmad: Det varierer utrolig meget. Vi har kød, vegetar og suppedage, men jeg må ærligt indrømme, at jeg er mest til kød og suppedagen..- Mig og vegetardag bliver nok bare aldrig rigtig gode venner 😀

Sent måltid: Rugbrød/knækbrød/boller med smøreost, smør, honning og PEANUTBUTTER- jeps, Sille er lykkelig så snart det står på bordet, og jeg går bestemt ikke sulten i seng, hvis der blot står peanutbutter på bordet 😉

– Maden er alt i alt super go’, og så spiser man også tit imellem måltiderne såsom kiks, myslibarer, chokolade, nødder osv.

 

Spørgsmål 2: Har du det svært med, at I bor 3 piger på ét værelse?

Nej, tværtimod! Jeg synes, at det fungerer super godt, og både Laura & Julie er nogle super søde piger!  Selvfølgelig er der udfordringer ind i mellem, det er der på alle værelserne. Jeg har rengøringsvanvid, Julie kan godt lide at være på værelset om aftenen med en masse af de andre, og Laura skal have lov til at ligge i sin egen lille verden med musik i ørene engang imellem. Vi har alle nogle sider, hvor vi skal acceptere hinanden, men det synes jeg faktisk kører rimelig godt rundt indtil videre. Jeg holder i hvert fald allerede utrolig meget af begge piger, og vi skal nok få det bedste år sammen <3

En af mine søde roomies, Juliepigen <3

En af mine søde roomies, Jullepigen <3

 

Spørgsmål 3: Dyrker man meget motion, nu når det er en idrætsefterskole?

Meget motion er nok så meget sagt fra min side ihvertfald. Jeg er faktisk lidt ked af, at jeg ikke har fået mere sport end jeg har, men mine fagtimer ligger simpelthen på tidspunkter, hvor fx løb eller crossfit også er igang. Men jeg danser cirka 8 timer om ugen, styrketræner omkring 2-3 gange og så løber jeg med min søde træningsbuddy Emilie engang i mellem. Så ikke ligeså meget motion som jeg havde håbet, men det er også helt ok 🙂

Philip <3

Philip <3

(Det skal lige siges, at der er nogle der har ekstremt meget sport, så hvis du overvejer en idrætsefterskole, så kan du snildt selv styre hvor meget motion, du ønsker at have på dit skema)

 

Spørgsmål 4: Er lærerne anderledes, end de fx var i folkeskolen?

MEGET! Jeg elsker virkelig måden alle lærerne er, og jeg kan ikke forklare med ord, hvor fedt det er at have lærere med så meget humor og selvironi. Rent fagligt er jeg også kæmpe fan af deres undervisningsmetoder. Dog skal man ikke undervurdere dem, for de er også ekstremt hårde i forhold til regler, som skal overholdes, men det synes jeg egentlig også er helt fair. Ellers ville det jo være et stort kaos 😉

Så hvis du skal starte på Klintsøgaard, så kan du roligt glæde dig til at møde lærerne i hvert fald, SÅ SØDE <3

 

Spørgsmål 5: Er det svært at takle hjemve?

Jeg har virkelig tænkt meget over, hvad jeg skulle svare til dette spørgsmål. For jeg har ærligtalt ikke selv været en af dem, som har kæmpet med hjemve. Selvfølgelig er der dage, hvor man bare ville ønske, at man var derhjemme (især hvis du er syg på efterskolen, så savner man lige pludselig VIRKELIG meget sin seng og familie synes jeg..)

Dog har jeg et par veninder på efterskolen, som har kæmpet en hel del med hjemve, og jeg tror 100%, at det bedste du kan gøre er at tænke på, at vi allesammen er nye i det her “projekt”, og det er helt okay ikke at have det nemt. Og hvis du som mig er veninde til en, som har det svært, så er mit råd egentlig meget enkelt: LYT LYT LYT til personen! Så kan du ikke gøre meget mere <3

 

//Jeg håber, at I fik svar på nogle af jeres spøegsmål, og som sagt skal jeg nok svare på de resterende spørgsmål i et senere indlæg.

LØRDAGSKYYYYYYS

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til dette indlæg, men det ville være en kæmpe hjælp, hvis du gad at komme med en lille kommentar, hvis du mener, at indlægget var interessant :)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandt eller falsk? #Efterskole