Var det flovt ikke at være hende, som gik til fester og drak alkohol?

Yndlings makeupmærker 2017

2017 er ved at være gået, og det er blevet tid til, at ønskelisten snart skal fyldes med en masse lækre ønsker. For os piger, er makeup jo tit et hit at få i pakkerne under træet, så derfor har jeg samlet min top 5 over de makeupmærker, som jeg har synes bedst om i år.

-Dog skal det lige siges, at jeg faktisk ikke rigtig går med den store makeup til daglig på efterskolen. Jeg får som skrevet i nogle tidligere indlæg lavet mine vipper og bryn 1 gang om måneden, så jeg føler ikke rigtig for at gå med makeup til hverdag. Dog kan en concealer af og til være min bedsteven, når jeg ser lidt ekstra træt ud her i vintertiden 😉

Jeg har kategoriseret mærkerne fra 1 til 5, hvor 5 er det “dårligste” og nummer 1 er mit absolutte favoritmærke. Derudover har jeg valgt ét produkt fra hvert mærke, som jeg er særligt glad for 😉

 

5. MAX FACTOR

Det er et utrolig billigt mærke, og jeg synes helt klart, at de laver nogle super gode ting imellem. Og når jeg siger indimellem, så er det kun fordi, at jeg ikke køber deres produkter særlig ofte. Men hvis du søger et billigt alternativ til makeup, så vil jeg klart mene, at Max Factor er et helt ok køb 🙂

FAVORIT: Max Factor Master Touch Eye Concealer 303

Max Factor Master Touch Eye Concealer 303

 

4. NYX

Det her mærke kom jo egentlig forholdsvis sent til Danmark, men jeg var en af de piger, som nærmest lagde mig i kø med min veninde ude foran Matas i Fields. Ja, underligt nok, når jeg egentlig er pænt ligeglad med makeup, men det var bare en så stor nyhed for mange piger på min alder dengang, at lige netop det mærke nu kom til Dk 🙂 Jeg faldt over denne her, da mine øjenbryn er noget af det jeg virkelig godt kan lide at lave, og det viste sig at være et super godt køb..- eller, nu bruger jeg den af gode grunde ikke længere, da jeg jo får farvet mine bryn permanent, men den får i hvert fald en kæmpe anbefaling herfra 🙂

2284057

 

3. NILENS JORD

Der er ingen tvivl om, at Nilens jord er et super fint mærke, hvis man spørg mig. Dog er det en smule dyrere, end de 2 andre mærker, som jeg har nævnt ovenover, men stadig ikke dyrt på nogen måder. Jeg er generelt rigtig stor fan af deres makeupbørster, men hvis vi skal kigge på selve makeuppen, og det skal vi jo i dette tilfælde, så er det helt klart denne mineral foundation, som er min favorit- den er hamrende lækker og super go til prisen, især hvis du heller ikke ligefrem er ekspert i at ligge makeuppen til et 12-tal 😉

Nilens Jord Mineral Foudation Loose 594 Ivory

Nilens Jord Mineral Foudation Loose 594 Ivory- 260 kroner

 

2. MAC

Mac, uden tvivl et hamrende lækkert mærke!! Jeg er stort set fan af alle deres produkter, både når det gælder concealers, mascara, øjenskygger og så især deres mineralize skinfinish. Det er et lidt dyrere mærke, men også helt klart den fedeste butik at gå ind i, hvis du vil eksperimenterer lidt med nogle nye øjenskyggefarver eller bare have dig noget nyt makeup i en lækker kvalitet 😉

Mac Mineralize skinfinish soft and gentle

Mac Mineralize skinfinish soft and gentle

 

  1. TROMBORG

Førstepladsen går uden tvivl til Tromborg! Jeg er fan af stort set ALLE deres produkter men især 2 af dem har jeg forelsket mig fuldstændig i, nemlig deres higlighter og mineral pudder- jeg kan simpelthen ikke vælge en favorit blandt de to 😉

Tromborg er et væsentlig dyrere makeupmærke, end de andre jeg har nævnt ovenover, men tilgengæld synes jeg også, at det er 100 gange lækrere (eller, Mac er også super lækkert, men synes nu alligevel, at Tromborg har noget endnu lækrere oversig, hehe) <33

Så for min side går førstepladsen altså til Tromborg og deres lækre produkter <3

Illuminating Powder Moon

Illuminating Powder Moon

Mineral Rice Powder

Mineral Rice Powder

 

//Håber I kunne lide dagens indlæg tøser, og I må hellere end gerne skrive nogle af jeres yndlingsprodukter eller mærker til mig i kommentarfeltet, det ville kun være hyggeligt!!

KÆMPE KYS

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til dette indlæg, men det ville være en kæmpe hjælp, hvis du gad at komme med en lille kommentar, hvis du mener, at indlægget var interessant :)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Var det flovt ikke at være hende, som gik til fester og drak alkohol?