Yndlings makeupmærker 2017

Skridtet mod voksenlivet

Jeg har fået en del henvendelser fra piger, som savner nogle af mine meget personlige indlæg her på bloggen. Og hvis der er noget jeg elsker at skrive om, så er det tabu emner, eller emner der generelt ikke bliver snakket nok om på en ordentlig måde. Så i dag har jeg valgt, at det skal handle om skridtet mod voksenlivet, og hvornår du generelt er klar til at lave de mere modne ting som fx at gå til fester, drikke, være sammen med vennerne konstant, få en kæreste osv.

Mange mener jo, at så snart du siger “JA” i kirken til din konfirmation, så træder du ind i de voksnes rækker. Men der er jeg langt fra enig, og sådan var det i hvert fald på ingen måder for mig. For efter min konfirmation, hvor jeg desværre gik hen og blev syg, som jeg også har snakket om før her på bloggen, der tog jeg faktisk et skridt tilbage igen forstået på den måde, at jeg istedet for at blive mere moden, faktisk trak mig lidt tilbage igen.. Det er jo selvfølgelig individuelt fra person til person, men sådan var det “desværre” for mig… (hvorfor jeg siger “desværre”, kommer jeg ind på længere nede i opslaget)

Da jeg så startede i 9.klasse var det som om, at der skete noget med mig. Jeg begyndte at blive mere ansvarsfuld, jeg lærte at håndtere livets udfordringer bedre, og jeg lærte at det ikke hjælper at sætte sig ned og græde og vente på, at der kommer nogle og hjælper dig. For ja, der er altid nogle mennesker omkring dig, som vil dig det bedste og gøre alt for at hjælpe, men du er også nødt til at lære at håndtere problemer på en ordentlig måde og på egen hånd. Og det spring tog jeg for alvor i slutningen af 2016. Det var også den periode, hvor jeg begyndte at interessere mig for fester, det at være ude med veninderne og vennerne konstant og lige pludselig ikke synes, at det allerbedste var at sidde og hygge med min mor foran fjernsynet til en go’ film. For selvom jeg har verdens bedste mor, som jeg elsker hamrende højt, så er det altså det sociale liv med vennerne og min kæreste, der er højdepunktet i mit liv ligenu.

1215

Men HUSK, vi tager allesammen det her skridt med fester, alkohol, det sociale liv osv på forskellige tidspunkter, og det er helt okay! Jeg prøvede at “presse” mig selv til at tage springet hurtigere, end jeg egentlig var klar, og det gjorde bestemt ingen gavn! Jeg blev bare ked af det og fik dårligere selvværd, så LYT LYT LYT nu til din krop. Du er klar, når den er klar.. <3

 

//KÆMPE MØSSER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til dette indlæg, men det ville være en kæmpe hjælp, hvis du gad at komme med en lille kommentar, hvis du mener, at indlægget var interessant :)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlings makeupmærker 2017